Juletur med institution
Tag på juletur på bondegården
I november og december tager gården imod glade julebørn fra institutioner i hele landet. Skal jeres institution have en dejlig juledag i den friske luft, så kontakt mig endelig på mail eller skriv en SMS.
Når I ankommer til Bedstemor Ann’s Besøgs Bondegård ved 10-tiden, samles vi på gårdspladsen.
Silkehønsene er flyttet ind i den gamle hundegård. Imens I gør jer klar får de lige nogle brødkrummer. Nogle skal lige ind og tisse af, andre skal ind og have overtrækstøj / regntøj, huer og vanter på. Vinterstøvler / gummistøvler med tykke sokker er en god ide.
Når ALLE er klar fortæller Bedstemor Ann hvad dagens program er.
Find julemanden i troldeskoven
I går i samlet flok ned og finder julemanden nede i Bedstemor Ann’s Troldeskov.
Han BURDE hjælpe med at rydde op og gøre julefint…. MEN …. Han ligger nok og SNORKER i rådyrenes foderhus… Så bliver børnene nødt til at vække ham, evt. med en julesang…
Så bliver han glad.
I tager julemanden med hjem til Bedstemor Ann, så han kan få sin julegrød oppe på loftet. Måske skal I også have risengrød?
Hvis børnene har små ben, har julemanden taget traktor og vogn med ned i skoven. Så bliver I kørt hjem til gården. De STORE / LANGE ben går selv hjem. De får traktortur efter ridning omkring juletræet i ”ridehallen”.
Børnene hjælper med at fodre dyrene
Inden Julemanden får sin julegrød, må vi lige fodre heste, høns og geder.
Herefter går vi ind i den opvarmede spisestue og spiser madpakker / risengrød og drikker saftevand.
Efterhånden som børnene er færdige går de på legepladsen og får et lille pusterum.
Ridetur om juletræet
Vi deler jer op i hold af ca. 20, som går over og kigger på køer, grise og får sammen med julemanden. Derefter rider de rundt om juletræet i den julepyntede ridehal. De store først.
Så er der god tid, til at skifte de små, og de skal ikke lege/vente så længe ude på legepladsen. Når de små så rider, kører julemanden traktortur med de store.
Julekage & hygge for børn og voksne
Herefter samles ALLE til Bedstemor Ann’s julekage med kanel og æbler i den varme spisestue.
Der er igen saft til børnene og kaffe, the, espresso, café latte, cappuccino, varm chokolade eller wienermelange til de voksne.
Julemanden kommer forbi med godteposer, som I får med hjem som afslutning på dagen.
Så kan forældrene selv vælge tempoet. Om godteposerne skal gemmes til fredag/slikdag, om der er ting deres børn ikke må få osv.
Hvis de voksne har været søde, er der også godteposer til dem.
Dagen slutter ved 14-tiden, hvor vi siger pænt farvel og drager hjemad med røde kinder og gode oplevelser.
Prisliste for institutioner
Bedstemor Ann’s juletur uden bus
(Kontakt for tilbud m. bus)
0 – 20 pers. Børn eller forældre |
Pris excl. 3200,00 kr. |
Moms. 800,00 kr. |
Pris incl. 4000,00 kr. |
Bedstemor Ann’s juletur uden bus
(Kontakt for tilbud m. bus)
20 – 40 pers. Børn eller forældre |
Pris excl. 4000,00 kr. |
Moms. 1000,00 kr. |
Pris incl. 5000,00 kr. |
Bedstemor Ann’s juletur uden bus
(Kontakt for tilbud m. bus)
40 – 60 pers. Børn eller forældre |
Pris excl. 4800,00 kr. |
Moms. 1200,00 kr. |
Pris incl. 6000,00 kr. |
Bedstemor Ann’s juletur uden bus
(Kontakt for tilbud m. bus)
60 – 80 pers. Børn eller forældre |
Pris excl. 5600,00 kr. |
Moms. 1400,00 kr. |
Pris incl. 7000,00 kr |
Priserne er incl. rundvisning, ridetur, saft, kaffe, the, kage og evt. traktortur. Pædagoger betaler ikke
Booking
AFTAL ET BONDEGÅRDSBESØG
I er altid velkommen til at kontakte os for at høre mere om vores besøgsgård eller for at aftale et bondegårdsbesøg – enten som familieudflugt eller med institutionen. Hold øje med drop in dagene her. Vi ser frem til at høre fra dig!